Kommuner planlægger samlet klimareduktion fra 48,5 til 18,3 mio. ton CO₂

De danske kommuner står til at bidrage væsentligt til den grønne omstilling, viser en ny analyse af 92 kommuners klimahandlingsplaner. Kommunerne sigter efter at reducere udledningen af drivhusgasser med 76 pct. i 2030, oplyser DK2020-projektet.
 
En ny analyse udarbejdet af Ea Energianalyse kortlægger nu CO₂-reduktionsindsatserne for 92 af de kommuner, som har udarbejdet klimahandlingsplaner efter standarder og værktøjer af det internationale bynetværk C40 gennem DK2020-projektet.

Analysen viser, at kommunernes klimahandlingsplaner sigter efter et samlet mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 76 pct. i 2030 i forhold til 1990. Næsten alle kommunerne arbejder med tiltag indenfor transport, landbrug, indkøb og energi - tiltag, som skal nedbringe udledningen af CO₂ og andre drivhusgasser fra i alt 48,5 mio. ton (i basisåret 2018-2019) til 18,3 mio. ton i 2030.

I dag har ca. 90 kommuner en politisk godkendt klimahandlingsplan, og de sidste forventes at komme i mål i løbet af 2023 og 2024. Danmark er det eneste land i verden, der er nået så langt på kommunalt niveau i arbejdet med at formulere målsætninger for at reducere drivhusgasudledningen.

Kommunernes reduktioner skal blive til virkelighed ved en kombination af de nationale tiltag, der er sat i søen, særligt ift. dekarbonisering af elsystemet og udbredelse af elbiler, og de konkrete indsatser, kommunerne gennemfører f.eks. udrulning af fjernvarme, opstilling af ladestandere, omstilling af busser til el og udtagning af lavbundsjorde.

Nationale rammer nødvendige

Kommunerne forventer at nå længst i omstillingen af energisektoren, hvor det især drejer sig om udbygning af fjernvarmenettet, afskaffelse af olie- og gasfyr i private hjem og dernæst opsætning af vindmøller og solcelleanlæg. I landbrugs- og arealanvendelsessektoren fokuserer kommunerne især på udtag af lavbundsjorde og skovrejsning. På transportområdet arbejder kommunerne især med at elektrificere den offentlige transport, ændret transportadfærd som f.eks. fremme af cyklisme og offentlig transport, samt fremme elbilisme gennem opstilling af ladestandere og køb af grønne køretøjer til kommunen.

For at kunne indfri deres mål er kommunerne afhængige af ændringer i de nationale rammer, der understøtter de lokale tiltag. Forbedrede nationale rammevilkår kan altså gøre det muligt for kommunerne at opnå endnu større reduktioner inden for fx transport- og landbrugsområdet. Netop her er kommunerne såvel som regionerne særligt afhængige af national lovgivning, der kan bane vejen for klimaindsatsen. Dermed er der et behov for et styrket og tæt samarbejde mellem stat, regioner og kommuner om at gennemføre klimaomstillingen.

KL, Realdania og de fem regioner lancerede tidligere på året partnerskabet Klimaalliancen, der er et fælles og visionært fundament for klimahandling i Danmark. Klimaalliancen skal hjælpe kommunerne med at nå i mål med klimahandlingsplanerne og fremme det tværgående klimasamarbejde mellem kommuner og regioner, der kan bidrage til de danske klimamål. Parterne i Klimaalliancen skal danne rammen om et udviklingsrum for kommunernes og regionernes klimaarbejde og tilføre ressourcer og viden til at løse de konkrete udfordringer, som kommuner og regioner står over for i deres arbejde.  

Klimaalliancen udspringer af DK2020-partnerskabet, som inviterede alle landets kommuner til at følge i fodsporene på de mest klimaambitiøse byer i verden og blive en del af en gruppe af internationale klimafrontløbere. 97 kommuner har indtil videre tilsluttet sig arbejdet, og i hele landet har kommuner og regioner arbejdet sammen om at udvikle nye løsninger, der kan løfte klimaarbejdet på tværs af kommune- og regionsgrænser. DK2020 ophører med udgangen af 2023, hvor kommunerne står med godkendte og politisk forankrede klimahandlingsplaner klar til at gå fra plan til handling. 

ka